SitemapPrintMail

Suzlon valgte Front-datas agile udviklingsmodel

Suzlon2 

Opgaven
En international organisation i konstant udvikling og vækst, store datamængder i form af dokumentationspapirer og -certifikater, en lang række underleverandører og et ukendt antal projekter spredt over hele verden. Og samtidigt krav om præcis og tilgængelig dokumentation overalt. Nogenlunde sådan blev Front-data præsenteret for opgaven af Suzlons documentation manager, Susanne Grooss.

De tekniske udfordringer
Kravet om ubegrænset web-adgang for udvalgte leverandører og Suzlon-medarbejdere, kombineret med de omfattende datamængder, fik Front-data's udviklingsafdeling til at pege på en løsning baseret på Microsoft SharePoint. Hensynet til sikkerhed og skalérbarhed var her et ultimativt krav.

Løsningen
Løsningen er hostet centralt hos Suzlon, hvor data ligger i en sql-server database, og hele løsningen kan skaleres med web-farm og sql-teknologi. Alt er kodet op mod Suzlons Active Directory, således at brugeradgang og sikkerhed organiseres og kontrolleres af Suzlon selv. Alle data samt mængden af PDF-dokumenter er tilgængelige via et brugervenligt web-interface, designet af firmaet Aro Mekker.

Sikkerhedsmodellen er valideret af Torben Michel Zacho.

Elastik i metermål eller iterativ udvikling?
Fra den første, indledende briefing, hvor Suzlons krav og behov blev præsenteret for Front-data og til afleveringen af det færdige system, gik knap tre måneder. Undervejs blev der afholdt 5 såkaldte sprint-møder - en af de centrale aktiviteter i Front-datas udviklingsmodel.

"Front-datas agile udviklingsmodel udfordrer traditionelle, lineære projektmodeller, der tilstræber at lave en komplet kravsspecifikation inden udviklingsarbejdet går i gang. Med vores model, og i kraft af den tætte og løbende dialog med kunden, sikrer vi, at der hele tiden arbejdes med de vigtigste opgaver. Minimum hver 14. dag gør vi status, inddrager kunden og om nødvendigt justerer forløbet", siger udviklingschef Tino Dainese fra Front-data.

Udgangspunktet er, at ingen kender de endelige systemkrav fra begyndelsen af et udviklingsprojekt. Derfor arbejder Front-datas udviklere i korte sprint-forløb med afgrænsede dele af systemet. Efter hvert sprint bliver en del af softwaren leveret til kunden. Ved samme lejlighed gennemgår man endnu engang projektbeskrivelsen og skærmbilleder til det kommende sprint.

I forbindelse med udvikling af dokumentationssystemet til Suzlon deltog, foruden Front-datas udviklere på projektet, documentation manager Susanne Grooss på alle møder.

"Netop den tætte dialog og detaljerede gennemgang af vores behov og krav skabte den tryghed og tillid, der er nødvendig i et software-udviklingsforløb. Det er ikke nogen hemmelighed, at min første og største bekymring, inden vi gik i gang, var, om de økonomiske rammer ville holde. Men jeg blev hurtigt overbevist om, at vi var på rette spor", siger Susanne Grooss, Suzlon.

Allerede efter første sprint-møde - 14 dage inde i udviklingsforløbet - fik Susanne Grooss overleveret de første dele af systemet, som hun efterfølgende kunne gennemgå og teste med en kommende bruger af systemet.

"Dét - at jeg allerede så tidligt i forløbet kunne involvere brugerne af systemet - gav mig en enestående mulighed for at teste, afprøve og få feed-back på vores ideer", siger hun.

Systemet er i drift og Suzlons vindmølle-tårne er i dag dokumenteret via den nye løsning. Det intuitive design og en gennemtænkt system-arkitektur bidrager til, at implementering og undervisning er begrænset til et minimum. Disse faktorer har været af afgørende betydning for de  leverandører og projektledere, der nu på daglig basis anvender systemet.

Udbyttet er stort
"Vi kan allerede nu se målbare, positive resultater siden implementeringen af systemet. Vi har eksempelvis nu 100 procent styr på, hvor og hvornår en leverance er leveret. Og vi kan derfor lade betalingen følge dokumentationen", siger Susanne Grooss.

Udvidelse på vej
Næste skridt bliver nu at skalere systemet, så det kommer til at omfatte alle dele af en vindmølle. Version 1.0 omfatter alene mølletårnene til vindmøllerne. Men i forlængelse af en ny organisering af hele supply chain hos Suzlon er behovet for et sammenhængende dokumentationssystem blevet skærpet.

Også her vil den agile udviklingsmodel danne basis for forløbet.


Fakta - Suzlon
På blot ti år har den indiske vindmølleproducent, Suzlon, udviklet sig til verdens femte største producent af vindmøller. Med en vækst fra 20 medarbejdere i Indien til mere end 15.000 world wide!

Suzlon er repræsenteret med produktionsenheder, salgs- og udviklingskontorer over hele verden.

Danmark er udpeget som Suzlons internationale vækstcenter. Det nyopførte Internationale hovedsæde ligger i Århus, og her holder blandt andet Suzlon supply chain til.

Links:
http://www.suzlon.com
http://www.Front-data.dk/services/software-udvikling.aspx

Contacts:
Tino Dainese, udviklingschef Front-data
Susanne Grooss, documentation manager Suzlon
Torben Michel Zacho , Head of Business Technology Management Europe Suzlon


Skal vi hjælpe dig?
Ring 8743 2500 eller brug kontaktformularen og vi kontakter dig hurtigst muligt
Gå til kontaktformularen >>

Front-data Danmark A/S | Søndervangs Allé 20 | 8260 Viby J | Telefon: 8743 2500 | Fax: 8743 2501 | E-mail: info@frontdata.dk