SitemapPrintMail

Center for Ferie og Aflastning

Hos Front-data tænker vi konstant på at give vore kunder og IT brugere en nemmere hverdag. Det er selve fundamentet for vore løsninger og drivkraften i al vores tilrettelæggelse, udvikling og design.

Center for Ferie og Aflastning 

Sådan var det også, da vi fik til opgave at udvikle og implementere et system til booking og tilrettelæggelse for Center for Ferie og Aflastning. Og resultatet taler for sig selv, idet både personalet, brugerne og deres familier har fået glæde afsystemet.

Center for Ferie og Aflastning er et døgntilbud for alle hjemmeboende fysisk og/eller psykisk udviklingshæmmede og har til enhver tid 400 familier tilmeldt som brugere. Centret råder over godt 40 aflastningspladser til børn, unge og voksne og det siger sig selv, at pladserne skal fordeles optimalt pr. aflastningsdøgn. Koordineringen er en planlægningsmæssig udfordring af store dimensioner, men en ny IT-infrastruktur har gjort det nemt at holde styr på de mange ender.

Det omfattende bookingsystem, der udgør nerven i alt, hvad der sker på Center for Ferie og Aflastning, er udviklet af Front-data, der også tager sig af driften af den komplicerede IT-infrastruktur. Kirsten Bundgaard, der er centerleder ved Center for Ferie og Aflastning, er begejstret for de muligheder, som IT-omlægningen har medført.

- Vi er blevet komplet operationsdygtige med systemet, og i dag er stort set alt samlet i det elektroniske bookingsystem. Systemet har givet rum og faglig ballast til at kunne udvikle de enkeltes ophold i samarbejde med familierne, således at alle gæster modtages af velforberedte pædagoger, der kender gæsten, deres familier og deres forventninger, siger hun.

System med mange muligheder

Den nye IT-infrastruktur har gjort det muligt at tilrettelægge opholdet for den enkelte bruger ned i den mindste detalje.

- Tilrettelæggelsen af gæstens ophold tager konsekvent udgangspunkt i den enkeltes ønsker for, hvad de kunne tænke sig at opleve. Der laves således en dagsorden for personens ophold på stedet. Samtidig er alle medarbejdere udstyret med et digitalt kamera, hvorfor der hver dag føjes billeder til den enkelte gæsts "dagbog", der er med til at fortælle familien om det, man har oplevet. Alle disse informationer samt planlægningen styres centralt gennem det nye IT-bookingsystem, fortæller Kirsten Bundgaard.

Integration giver fordele

Bookingsystemet er integreret med Microsoft Office pakken, der gør overførsel af data meget let. Alle tabeller kan trækkes over i Excel regneark eller omdannes til en pdf fil. Billederne, som personalet tager til dagbøgerne, behandles ligeledes gennem IT-systemet, hvor man kan sætte billede på både white-board samt på den enkelte gæsts medicinæsker.

Den nye IT-infrastruktur har mere end opfyldt målsætningerne. Derfor blev Center for Ferie og Aflastning udvalgt af Finansministeriet til at deltage i en kvalitetskonference, der fandt sted i Finland.


Skal vi hjælpe dig?
Ring 8743 2500 eller brug kontaktformularen og vi kontakter dig hurtigst muligt
Gå til kontaktformularen >>

Front-data Danmark A/S | Søndervangs Allé 20 | 8260 Viby J | Telefon: 8743 2500 | Fax: 8743 2501 | E-mail: info@frontdata.dk