Vision og værdier | JobsSitemapPrintMail
Ansættelsesprocedure | Det lægger vi vægt på | Netværks Driftskonsulent

Ansættelsesprocedure

Vi tror på, at et veluddannet, kvalificeret og dedikeret personale er centralt for Front-datas fortsatte succes. Vi er derfor løbende interesserede i at høre fra motiverede ansøgere, der er drevet af et ønske om personlige udfordringer. For at sikre at finde de rigtige fremtidige kollegaer gør vi meget ud af ansættelsen, for at begge parter kan være sikre i deres valg.

Hvordan håndteres ansøgninger

Alle ansøgninger bliver distribueret til en eller flere ledere i Front-data for at blive vurderet. Såfremt ansøgers kvalifikationer matcher vores krav, vil ansøgeren blive indbudt til et introducerende interview.

Vi bekræfter altid modtagelsen af en ansøgning enten pr. brev eller e-mail. Forvent at der går én til to uger fra at vi har modtaget din ansøgning.

To til tre interviews

Den normale procedure omfatter to til tre interviews. Det første interview er normalt en indledende dialog for at vurdere om Front-datas krav til det ledige job kan matches og om ansøgers forventninger til jobbet kan indfries. Det er ligeledes vigtigt, at der er den rette kemi. Normalt gennemføres denne indledende dialog af den aktuelle afdelingsleder.

Efter en første runde evalueres de forskellige ansøgere. Normalt ønsker vi at have to til tre ansøgere til det eller de næste interviews.

Det andet interview er mere detaljeret, og der skal forventes, at der bruges mellem én og to timer til dette. I dette interview vil der typisk deltage en kollega fra afdelingen. Vi benytter os i visse situationer af personlighedstest som gennemføres af vores professionelle samarbejdsparter. Formålet er, at få den bedste forståelse af personen bag ansøgningen. Efter andet eller tredje interview besluttes hvem stillingen skal tilbydes til.

Det sidste møde er for at aftale ansættelsesvilkår og udfærdige en ansættelseskontrakt.

Se hvad vi lægger vægt på hos en Front-data medarbejder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Hold dig opdateret om dine muligheder med Hosting og IT-outsourcing. Tilmeld dig vores gratis nyhedstjeneste i dag.
Navn* E-mail*

Skal vi hjælpe dig?
Ring 8743 2500 eller brug kontaktformularen og vi kontakter dig hurtigst muligt
Gå til kontaktformularen >>

Front-data Danmark A/S | Søndervangs Allé 20 | 8260 Viby J | Telefon: 8743 2500 | Fax: 8743 2501 | E-mail: info@frontdata.dk